Inner Sales Representative

Intern Salgsrepræsentant til CAT Reservedele og Service

Vil du arbejde med et af verdens stærkeste brands inden for entreprenørmaskiner?

Hos Zeppelin Danmark repræsenterer vi Caterpillar (CAT) – et brand, der er kendt verden over for kvalitet, driftssikkerhed og innovation. Vi søger nu en engageret Intern Salgsrepræsentant til vores Service & Parts-afdeling i Brøndby.

Måske arbejder du i dag som landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker, reservedelsekspedient eller har anden erfaring fra maskinbranchen og ønsker at bruge din tekniske viden i en rolle med mere kundekontakt og salg.

Dine opgaver

Du bliver en vigtig del af teamet og får blandt andet ansvar for:

  • Salg, tilbudsgivning og rådgivning omkring CAT reservedele
  • Proaktiv opfølgning på leads fra vores serviceteknikere
  • Opbygning og udvikling af kunderelationer
  • Udarbejdelse af kampagner i samarbejde med din leder
  • Deltagelse i projekter og salgsinitiativer
  • Sparring med kunder om reservedele og vedligeholdelse

Erfaring med splittegninger og reservedelskataloger er en fordel.

Hvem er du?

Du har erfaring fra entreprenør-, landbrugs- eller maskinbranchen og forstår kundernes behov. Din baggrund kan eksempelvis være:

  • Entreprenørmaskinmekaniker
  • Landbrugsmaskinmekaniker
  • Reservedelsekspedient
  • Teknisk rådgiver eller intern sælger

Derudover er du serviceminded, løsningsorienteret og trives med kundekontakt via telefon og mail. Du har gode IT-kundskaber, kan begå dig på engelsk og arbejder struktureret og selvstændigt.

Derfor Zeppelin

Hos Zeppelin bliver du en del af en international virksomhed med cirka 350 medarbejdere i Danmark og et stærkt fokus på kvalitet, udvikling og sammenhold. Du får mulighed for at arbejde med Caterpillar – et af verdens mest anerkendte maskinbrands – og være med til at skabe værdi for kunder, der hver dag er afhængige af deres maskiner.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til:

Internal Sales Manager Nicolai Have på tlf.: 20759937

Læs mere om os på

See also

要針對這個職缺調整履歷嗎?

目前無法檢查您與這個職缺的符合程度;請先將履歷加入個人檔案,下次即可查看。

A new version of freehire is available